Indretning af medicinalvirksomheden Sanofi’s nye domicil2018-11-19T12:54:56+00:00

Project Description

I 2012 fik Scan Office til opgave, at indrette Sanofi’s nye domicil. Vi blev anbefalet, og fik sammen med fire andre firmaer mulighed for, at komme med et oplæg på en indretningsløsning. En af grundene til Sanofi valgte Scan Office, var fordi der først og fremmest blev lyttet til Sanofi’s ønsker og behov. En anden grund var, at der blev tænkt ud af boksen og der var tænkt farver ind i indretningen. Selve oplægget blev lavet af arkitekter fra Scan Office egen tegnestue og farverne blev valgt i tæt samarbejde med billedkunstneren Malene Børkop.

Indretningen drejede sig om en totalmøblering af 100 arbejdspladser og mødefaciliteter. Sanofi’s medarbejdere skulle gå fra at sidde i enkeltmandskontorer til at sidde i store fællesrum. Det fik os til at tænke på, at den enkelte medarbejder kunne have brug for afskærmning i løbet af dagen. Derfor blev der valgt udtræksskabe i stedet for almindelige skabe. Udtræksskabene gjorde faktisk en kæmpe forskel, fordi det ikke bare var en normal reol, men skabene kunne også bruges som rumdelere. Alle skabene blev lavet med hvidt korpus og med farver indvendig, udtrukket kommer de indvendige douche farver til syne. Der blev valgt tre diskrete farver, som blev placeret vilkårligt rundt i huset. Farverne giver kulør til den ellers hvide indretning og de diskrete farver danner samtidig en rød tråd gennem hele huset.

Valget af møbler, og specielt de polstrede stole fra Lammhults, var et meget bevidst valg. Stolens høje kvalitet, den lækre polstring og det stilrene design giver indretningen et elegant og eksklusivt udtryk, som passer til en af verdens største medicinalvirksomheder.

Sanofi er utrolig glad for indretningen, og efterfølgende har vi haft flere kunder med ude at se resultatet af indretningen. De virksomheder, som vi har præsenteret for Sanofi’s løsning, er blevet så begejstrede, at de selv har valgt at få udtræksskabe som rumdelere. Det har været en win-win-situation for alle parter.

HOTEL CHRISTIANSMINDE

SCAN OFFICE CASE

Smukt beliggende lige i vandkanten af Svendborg Sund ligger Hotel Christiansminde. Et 4-stjernet hotel med fantastiske kursus- og konferencefaciliteter. På baggrund af et ønske om, at modernisere og opdatere indretningen af netop disse faciliteter, til tidens nye undervisnings- og læringsformer, tog man kontakt til Scan Office, der har stor erfaring med netop indretning af uddannelses- og undervisningslokaler.

Opgaven omfattede i alt 4 undervisningslokaler, 19 grupperum og 2 loungeområder i Sylvesterkuben som rummer nogle af Christiansmindes undervisningsfaciliteter. På Christiansminde havde man et ønske om en indretning med fokus på komfort og mobilitet, der kunne give kursister og konferencedeltagere mulighed for at arbejde i forskellige arbejdsstillinger alt efter behov – og meget gerne danskproducerede løsninger med fokus på bæredygtighed.

Den endelige løsning blev fundet i tæt samarbejde mellem Christiansminde og Scan Office, og tog udgangspunkt i 4 særlige farvezoner, skabt af arkitekten hos Scan Office. På baggrund af disse fandt man frem til en indretning, der havde den ønskede fleksibilitet som omdrejningspunkt. Det betød blandt andet mobile borde med hjul, der kunne flyttes og sammensættes efter behov samt stole der var nemme at flytte fra ét rum til et andet, så man løbende kunne arbejde med nye opstillinger og flexe i løbet af dagen. Processen bød også på besøg både ude hos leverandører og i showroomet hos Scan Office, hvilket gav en enestående mulighed for at afprøve stole, se borde og mærke tekstiler m.m. inden den endelige beslutning blev truffet.

Resultatet er moderne lokaler med flere forskellige funktioner og spændende møbler med en gennemtænkt og sammenhængende farveholdning og designlinje, der passer sammen på kryds og tværs – uanset hvilket rum de er placeret i.