Akustik

Undersøgelser viser, at dårlig akustik kan nedsætte indlærings- og arbejdsevnen med omkring 20%. Når lyd bliver til larm mister vi koncentrationen og risikerer dermed at gå glip af vigtige informationer. Særligt indretning af store rum, kan være en udfordring, når det gælder dårlig akustik. Lige fra stole, der trækkes ud og telefoner der ringer til samtaler mellem kolleger over reolsystemet.

Ved hjælp af en gennemtænkt indretning og understøttende lydabsorberende akustikløsninger er det muligt, at optimere den lyd vi gerne vil høre – og minimere den støj vi helst vil undgå og derved sikre et bedre lærings- og arbejdsmiljø.

Der er derfor god grund til at høre ekstra godt efter, når det gælder akustikløsninger fra Scan Office. Disse findes i et stort udvalg af både praktiske og æstetiske lydabsorberende løsninger fra nogle af verdens førende producenter. Fra fastgjorte loftplader og frithængende loftmoduler til akustikvægge og lydabsorberende billeder og bordplader, som alle kan hjælpe med at få lyden ned og koncentrationen op.